fredag den 16. oktober 2015

MIN BOGSTAK - READ A THON


Jeg har besluttet mig for at deltage i efterårets "Deweys Read-a-Thon", det er to år siden sidst, at dagen har passet med min kalender, men denne gang bliver det! Jeg deltager kun om lørdagen, da jeg lige har en eksamensopgave, som skal finpudses og så har jeg i den forgange uge stået op klokken 04 hele to gange og det er simpelthen for grelt til, at jeg kan lave en all nighter!

Jeg har således også været nede og rippe, hvad der føles som hele Amagercenteret, for alt hvad der indeholder sukker, e-numre og stivelse! Da jeg stod med dankortet i hånden, gik det op for mig, hvorfor jeg, for nogle måneder siden, begrænsede mig sukker/snack-indtag til udelukkende at finde sted i weekenden, det er jo hamrende dyrt! Shit man, kontoen blev rippet til fordel for skumbananer, flødeboller fra Spangsberg, den gode sodavand fra Pellegrino og de der gode bløde lakridser fra Panda. Og ja, så var det meningen, at jeg ville bage kanelsnegle lørdag formiddag, men den her idiot gik fra gæren i indkøbsvognen! Alt tyder på, at jeg bliver nødt til at bevæge mig ned i kiosken i den bløde buks efter hævemiddel, i morgen tidligt. Jeg lyver ikke, når jeg siger at lige pt. så glæder jeg mig nok mest til, at hælde alle mine indkøb lige durk ned i løgneren!

Men nok om slik og snolder, alle de seje børn viser deres read-a-thon bøger, så det vil jeg også gøre! Jeg ved ikke 100%, hvad jeg kommer til at læse på dagen, for mit humør kan godt svinge og lige nu føler jeg lidt, at jeg har mest stemning for noget let/romancy, men jeg er komplet tom for ideer..

Jeg overvejede Kvinden i Toget, men jeg har hørt at den skulle være lidt tung at komme igang med og så passer det nok ikke så godt til formålet. Jeg har til gengæld fiflet med tanken om, at starte på Djævlens Læring af Kenneth Bøgh Andersen, når jeg nu har den hjemme fra biblioteket. Derudover, så regner jeg med at læse Saga, som er en graphic novel (hvornår stoppede man med at kalde det tegneserier??). I samme genre, har jeg tre vampire academy graphic novels, som nok også vil gøre sig formidabelt.

En bog, jeg specifikt har købt til dette read a ton formål, det er Stardust! Efter, Rikke læste den ved samme arrangement nogle år siden, så har jeg haft den på 'must read' og gerne ved en lejlighed, som denne. Jeg forestiller mig, at den vil være perfekt! De to companion Harry Potter-bøger, "Fantastic beasts and where to find them" og "Tales of Beedle the Bard", er også købt med den tanke, at de ville være rigtigt gode til et read a thon.

Det fremgår nok ret tydeligt, at jeg går hårdnakket efter lette og hurtigtlæste bøger, jeg tror nemligt at det er det, som bedst muligt holder min gejst oppe - jeg er ikke så god til, at føle at jeg ikke når nogle veje og alle andre "overhaler" mig (ja, jeg er sådan en der laver konkurrencer med mig selv, i alt.)

Jeg glæder mig til læsning, social media ekstravaganza snik-snak og sidst, men ikke mindst, så glæder jeg mig til chips med dip!

8 kommentarer:

  1. Haha, jeg glæder mig også mega meget til både at spise og læse! Jeg deltager første gang på lørdag, så det er jeg ret spændt på.
    Det ser også ud til at være en god stak bøger du har fundet frem, 'Stardust' og 'Monster' er i hvert fald virkelig gode! :)
    Jeg glæder mig til at følge dig på lørdag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Arhmen alle de snacks, altså! det jo nærmest det bedste ved det hele ;)

      Slet
  2. Åh, 'Stardust' er simpelthen bare så fin! Og også 'Monster'. <3
    Desuden så ser jeg også virkelig frem til at snolle for hårdt i 24 timer!

    SvarSlet
  3. Sikke en god bogstak!

    Jeg glæder mig til at følge med :)

    SvarSlet
  4. Det er slet ikke godt med den bloggersafari jeg er begyndt på, jeg får jo konstant lyst til at skifte mine bøger ud med jeres!! Jeg er vild med den! xx

    SvarSlet